Det er ikke muligt at bestemme et dæks levetid, eftersom der er mange faktorer, som spiller ind, fx kørestil, vejr og opbevaring.

Vi har herunder opstillet en liste over 6 grunde til at udskifte dine dæk.

1. Hvis du punkterer

Moderne dæk er meget robuste og kan klare de fleste ting. Punkteringer kan dog stadig ske. En specialist bør altid tjekke dine dæk efter en punktering for at opdage skjulte skader, som kan betyde, at dækket ikke kan repareres.

2. Hvis dækkene er slidt

Det er altid klogt at kontrollere dine dæks slitage regelmæssigt. Hvis dine dæk er slidt ned til lovens minimumskrav på 1,6 millimeter, skal dækkene skiftes. De fleste dæk har indstøbte slidindikatorer i bunden af dækkets dækmønster. Hvis mønsteret er slidt ned til det niveau, så du kan se et gummimærke på tværs af slidbanen, er det på tide at få skiftet dine dæk.

3. Hvis dine dæk viser tegn på ældning

Dæk har ikke en forudsigelig holdbarhed. Det betyder ikke noget, hvornår dækkene blev produceret. Dæk ældes, selv når de ikke bruges, eller hvis de kun bruges lejlighedsvis. Der er mange faktorer, som vil påvirke dækkets liv, herunder temperatur, vedligeholdelse, forhhold under opbevaring og brug, belastning, hastighed, lufttryk såvel som kørestil. Disse faktorer har stor indvirkning på længden af den brugstid, du kan forvente af dine dæk.

Det er derfor vigtigt at du holder øje med dækkenes udvendige udseende for at opdage tydelige tegn på ældning eller trærhed. Det kan være krakeleringer i gummiet på mønsteret udvendigt, skulder og kant samt deformation mm. Udsædvanlig kraftig ældning af dæk kan føre til tab af greb.

4. Hvis dit dæk er beskadiget

Dit dæk kan blive alvorligt beskadiget, hvis det støder sammen med en solid genstand på vejen, fx en kantesten, et hul i vejen eller en skarp genstand. Alle synlige perforeringer, snit eller deformationer skal kontrolleres grundigt af en dækspecialist. Kun en fagmand kan sige, om dækket skal repareres, eller om det skal udskiftes. Husk alrdig at bruge beskadigede dælk, eller sæk som har kørt uden luft.

5. Hvis du identificerer unormal slitage

Unørmal, ujævn dækslitage, indikerer ofte et mekanisk problem såsom forkert hjulsporing eller et problem med afbalancering, hjulophæng eller gear. Det kan også skyldes at du kører med forkert dæktryk. Hvis du observerer unormal slitage, skal du kontakte en fagmand.

For at undgå ujævn slitage skal du have hjulene sporet og afbalanceret hvert halve år. Det vil også forlænge slidbanens levetid og give dig en mere jævn kørsel. En anden måde at holde slidbanen jævn er ved regelmæssigt at rotere hjulene.

6. Hvis dækkene ikke egner sig til dit køretøj

For at opnå de bedste præstationer samlet sæt, bør du altid bruge de samme dæk på alle hjul. Dæk med forskellige dimensioner, opbygning og slidgrad kan påvirke køretøjets manøvrering og stabilitet.

Du må heller ikke blande radial og ikke-radial dæk på et køretøj.