Hvad er dæktrykssensorer?

TPMS er et system, der er bygget ind i bilen, til at overvåge trykket i dækkene. Der skelnes mellem direkte og indirekte systemer. Hvis der sker et tryktab i et eller flere af dækkene vil føreren blive alarmeret via en alarm i et display.

Direkte

En sensor måler lufttrykket i dækket, samt luftens temperatur. Denne information sendes til en styreenhed i køretøjet. Afhængig af systemtype kan man enten konstant aflæse det, se det ved at trykke på en knap og/eller få en alarm ved for lavt tryk. Det direkte system kan registrere både pludselige og 'sivende' ændringer i trykket.

Det direkte system er meget præcist i sine data. Der kan desuden afsløre tryktab ved et holdende køretøj eller ved reservehjulet for den sags skyld. Ulempen er det ekstra arbejde til indstillinger, når man skifter dæk fx mellem sommer- og vinterdæk eller får nye dæk. Sensorer skal være installeret i alle hjul, der bruges til bilen.

Indirekte

Indirekte systemer beregner trykket ud fra hjulets omdrejningshastighed via ABS sensorer eller andre sensorer. Der måles på to fysiske kriterier: rulleomkreds og lydfrekvens. Her sammenlignes med køretøjets øvrige hjul.

Det indirekte system er ikke så præcist som det direkte, da det ikke direkte kan måle temperatur og lufttryk. Målinger kan også kun foretages, når køretøjet bevæger sig. Omvendt er det betydeligt nemmere, når der skal skiftes hjul, da der ikke er behov for dæktrykssensorer. På længere sigt kan dette system dog også føre til unøjagtigheder, da det kun måler ændringer i forhold til den aktuelle værdi.

Har din bil TPMS?

Du kan finde oplysninger om dette i din instruktionsbog. Hvis din bil IKKE er forberedt til TPMS, kan du ikke efterfølgende benytte systemet.

Det er lovpligtigt på nye biler

Iflg. EU-lov (ECE -R 64) skal alle biler og campingvogne, der er typegodkendt efter 1. november 2012 være udstyret med TPMS. Efter 1. november 2014 gælder det alle nyregistrerede biler og campingvogne.